Ferie-/efterlønssagen
Gennemgang af gamle sager kan koste op mod 25 millioner kroner
25 millioner kroner. Så meget kan det koste a-kasserne at gennemgå og behandle de ca. 80.000 tildelinger af efterløn fra 2004 og 2005, som Arbejdsdirektoratet nu kræver, at a-kasserne skal genåbne. Dermed kan de samlede omkostninger i ferie-/efterlønsagen beløbe sig til op i mod 200 mio. kroner. Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke, kalder sagen helt uacceptabel.
Hvis a-kasserne skal gennemgå og behandle de 80.000 efterløns- og feriesager, Arbejdsdirektoratet nu forlanger, kan det komme til at koste a-kasserne op imod 25 mio. kroner i ekstra omkostninger til arbejdstid, it, portoudgifter m.v. Denne merudgift til administration kommer oveni de omkring 170 mio. kroner til efterbetalinger, som ministeren vil skubbe over på a-kasserne.
”Når a-kasserne skal finde gamle sager frem, tage kontakt til folk og behandle sagerne, vil jeg skyde på, at det kommer til at tage i gennemsnit 1 time pr. sag, altså op mod 80.000 arbejdstimer”, siger AK-Samvirkes formand, Morten Kaspersen. ”Vi er nødt til at skrive ud til folk og bede dem om at finde ud af, hvor meget ferie de har holdt for syv år siden.”
Vi ville helst være dette kludder foruden og bruge de mange timer til at vejlede og hjælpe de ledige med at komme i arbejde, siger Morten Kaspersen og uddyber:
”Denne sag er helt urimelig både over for a-kasserne og de efterlønsmodtagere, det drejer sig om. Jeg kan ikke komme i tanke om eksempler, hvor organisationer eller foreninger på samme måde bliver tvunget til at betale for andres fejl og sjusk. Så det er svært at se det her som andet end ministerielle dummebøder. Derfor agter vi også at kæmpe for retfærdighed i den her sag, så langt det kræver.”
Måske afklaring efter sommerferien
Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, er bekymret for, om det overhovedet kan lade gøre at finde frem til de tusinder af mennesker, som skal have deres sag behandlet igen.
”Det er stadig noget tåget, hvem og hvor mange det handler om, og om man overhovedet kan finde frem til dem. Mange vil ikke kunne finde oplysningerne. Mange er flyttet, så a-kasserne ikke længere har adresser på dem. Og nogle er jo døde i mellemtiden ...
Derfor bad vi Arbejdsdirektoratet i et brev tilbage i maj måned om et afklarende møde om sagen, fordi der er usikkerhed om bl.a. forældelsesregler, og om hvordan vi skal finde ud af, om folk har holdt ferie med feriepenge, inden de søgte om efterløn,” siger Verner Sand Kirk, og fortsætter:
”Derfor meddelte vi også direktoratet, at vi ikke ønskede en delegation til at træffe afgørelse i sagerne. Det betyder, at a-kasserne, som direktoratet forlanger, selvfølgelig vil finde sagerne frem, i den udstrækning det er muligt. Sagerne vil så blive sendt over i direktoratet til afgørelse”.
Efter over en måneds overvejelser har direktoratet netop svaret, at de godt vil indbyde til et opklarende møde engang efter sommerferien.
Nyt samråd i Folketingets Finansudvalg
På grund af sagens udvikling og de uklare svar fra ministeren under og efter samrådet i finansudvalget i april, er der indkaldt til nyt samråd med ministeren i finansudvalget.
Samrådet kan først holdes efter sommerferien, hvor beskæftigelsesministeren skal svare på følgende spørgsmål:
1: Rigsrevisor har i beretning 18/2007 om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere bl.a. fremsat kritik af beskæftigelsesministeriets lovforberedende arbejde i forbindelse med ændringen af ferieloven samt informationen om lovændringen til a-kasserne. Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har taget kritikken til efterretning, jf. skrivelse af 20. januar 2009 til Statsrevisoratet. Er ministeren enig i, at den første sag med en udgift for staten på mellem 500 og 600 mio. kroner kunne være undgået, hvis der ikke var begået lovforberedende fejl i ministeriet? Og er det ministerens vurdering, at de nye sagstyper også kunne være undgået, hvis der ikke var begået fejl i det lovforberedende arbejde og i informationen til a-kasserne om lovændringen?
2: Ministeren bedes redegøre for udviklingen i efterlønssagen siden det seneste samråd herom i Finansudvalget den 8. april 2010. Specifikt bedes ministeren redegøre for, hvorfor beskæftigelsesministeriet ikke i forbindelse med behandling af aktstykke 83 af 29. november 2007 oplyste finansudvalget om, at der kunne komme yderligere udgifter – i alt op mod 170 mio. kroner udover de 600 mio. kroner, som fremgik af aktstykket?”
Desuden har beskæftigelsesministeren fået følgende spørgsmål til skriftlig besvarelse:
Aktstykke 83 i ferie-/efterlønssagen begrundede, at staten dækkede udgiften til efterbetalinger i de hidtidige sager med, at det i lyset af den dårlige håndtering fra ministeriets side var ”undskyldeligt”, at a-kasserne ikke vejledte korrekt. Hvad er det, der gør, at det ikke er ”undskyldeligt” i de nyopdukkede sager?
Hvad er logikken og rimeligheden i, at en forsinket udbetaling, som skyldes kludder i ministeriet, fører til, at a-kasserne nu risikerer at skulle opkræve op mod 170 mio. kroner i ekstra kontingent? Der er jo blot tale om en forsinket udbetaling af ydelser, som der ville have været statsrefusion for, hvis de var blevet udbetalt dengang.