Genopretningspakken
- Nye regler i forlængelse af ”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi”.
Læs mere her

PowerPoint-præsentation af genopretningspakkens hovedelementer
Klik her

Og husk seniorjob-ordningen. Klik her

Læs hele aftalen her

Ferie-/efterlønsskandalen eksploderer

Beskæftigelsesministeren har nu skrevet en regning til a-kasserne på op til 170 mio.

Beskæftigelsesministeren har nu udskrevet en regning til a-kasserne på op til 170 mio. kr. i ferie-efterlønssagen, som er opstået på grund af lovsjusk i ministeriet.

Arbejdsdirektoratet har pålagt a-kasserne at gennemgå og revurdere sagerne for alle, der er gået på efterløn i perioden januar 2004 til 30. april 2006. Det drejer sig om 60-80.000 sager.
 
Under et samråd i Folketingets Finansudvalg den 8. april afviste beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at der kunne gives refusion for a-kassernes udgifter på ca. 20 mio. kr. i den såkaldte ferie-efterlønssag 2.  Og hun afviste forslag fra spørgerne om at fremsætte et nyt aktstykke, der kan løse sagen.
 
En række spørgsmål i samrådet blev ikke besvaret, og er heller ikke blevet det efterfølgende.  
Bl.a.:
  • Hvorfor er problemstillingen i de gamle og nye sager ikke helt ens?
     
  • Aktstykket begrundede, at Staten dækkede udgiften i de hidtidige sager med, at det i lyset af den dårlige håndtering fra ministeriets side var ”undskyldeligt”, at a-kasserne ikke vejledte korrekt. Hvad er det, der gør, at det ikke er ”undskyldeligt” i de nyopdukkede sager?
     
  • Hvad er logikken og rimeligheden i, at en forsinket udbetaling, som skyldes kludder i ministeriet, fører til, at a-kasserne nu skal opkræve om mod 170 mio. kr. i ekstra kontingent?  Der er jo tale om en forsinket udbetaling af ydelser, som der ville have været statsrefusion for, hvis de var blevet udbetalt dengang.
 
I stedet for at svare substansmæssigt på disse spørgsmål trak ministeren en ”kanin” op og sagde, at der også er to andre lignende typer sager, som kan anslås at kunne komme til at koste yderligere op til 150 mio. kr. Og der må jo sættes en streg et sted, så Statens udgifter ikke løber løbsk!  (Underforstået, at så er det mere rimeligt at finansiere resultatet af ministeriets lovsjusk gennem højere a-kassekontingenter).

Efter samrådet stillede finansudvalgsmedlemmer en række spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse, og AK-Samvirke skrev et brev til Inger Støjberg, hvor vi bad om en afklaring af den opståede usikkerhed og uddybede, hvorfor der bør ydes refusion for a-kassernes udgifter.

Disse spørgsmål er nu blevet besvaret. I en otte sider lang redegørelse fremkommer ministeren med en række juridiske spidsfindigheder i refusionsreglerne. I besvarelserne til Finansudvalget gives også en forklaring af, hvad de ”nye” sager til op mod 150 mio.kr, drejer sig om. Der gives dog ikke nogen uddybning af, hvordan man har beregnet omfanget.
 
Derimod har Arbejdsdirektoratet udsendt en skrivelse, hvor a-kasserne for tredje gang pålægges at gennemgå samtlige sager for alle, der er gået på efterløn i perioden januar 2004 til 30. april 2006. Det drejer sig om 60-80.000 sager. Skrivelsen gentager afvisningen af refusion for sagerne.
 
Kaos er total – hvad nu?

Denne sag har udviklet sig til et kafkask mareridt. Ethvert forsøg på en dialog om ret og rimelighed besvares med lange juridiske udredninger og betragtninger om rækkevidden af a- kassernes ansvar og hvilke sagstyper, der formelt var omfattet af det oprindelige aktstykke. Oveni er nu kommet et krav om at gennemgå 60-80.000 gamle sager.
 
Ministeren henviser blot til, at vi da kan lægge sag an mod Ankestyrelsen med påstand om, at medlemmerne ikke har ret til de penge, som direktoratet har forlangt, at vi skal udbetale. Det er naturligvis helt udelukket, at a-kasserne skulle føre sag mod egne medlemmer, med krav om tilbagebetaling.

Det centrale i sagen for a-kasserne er refusionsspørgsmålet, hvor vi også henvises til at rejse sag, men mod ministeren. Det kan naturligvis blive udgangen på sagen, hvis der ikke findes en fornuftig politisk løsning.

Det er imidlertid ikke nogen rimelig løsning.

For det første er en eventuel manglende hjemmel i aktstykket ikke sagens kerne. Det er det derimod, at ministeren ikke vil bruge den ret brede bemyndigelse, der er i aktstykket, og at manglende omhyggelighed eller bevidst indsnævring af sagsomfanget betød, at de nyopdukkede sager ikke blev eksplicit nævnt i aktstykket. Som det blev fremført af spørgerne i samrådet, kunne ministeren i øvrigt blot have fremsendt et supplerende aktstykke, som med ministerens anbefaling ville blive godkendt.
 
For det andet er det en helt urimelig skamridning af ansvarsreglerne, at a-kasserne nu skal dække udbetalinger, som der ville have været refusion for, blot fordi udbetalingen sker med forsinkelse.  På daværende tidspunkt var ministeriet jo enig i a-kassernes afvisning af dobbeltforsørgelse. Ellers havde ministeren vel ikke forsøgt at anlægge sag mod Ankenævnet i den oprindelige sag.

I lyset af, at vi ikke kan komme i en fornuftig dialog med ministeren om denne sag, må vi nu sætte vores lid til, at Finansudvalget kan bidrage til en løsning, evt. gennem et nyt samråd om de svar, der er kommet på de stillede spørgsmål. Derfor har vi igen henvendt os til Finansudvalget og redegjort for den seneste udvikling i sagen.
 
Ved klik på nedenstående links kan du se de seneste dokumenter i sagen:
 



Nyhedsservice

Ønsker du at abonnere på AK-Samvirkes nyheder?

Send en mail til samvirke@ak-samvirke.dk

Nyheder
Regeringen trækker en procent tilbage af sine dagpengeforringelser
24-08-2010
I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget har regeringen valgt at droppe at sætte beregningsperioden for dagpengene op fra 13 til 52 uger. Officielt fordi besparelsen er for lille, men det bunder sandsynligvis i at det digitale indkomstregister endnu ikke er funktionsdygtigt, mener AK-Samvirke.
Læs mere
Ny it-løsning for syge- og barselsindberetning
16-08-2010
- NemRefusion betyder, at indberetninger fremover sker elektronisk
Læs mere
AE: Antallet langtidsledige tredoblet på et år
11-08-2010
- stigning på over 23.000 i forhold til april 2009
Læs mere
Nyt nederlag til Arbejdsdirektoratet
08-07-2010
Begmand. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (AST) har underkendt Arbejdsdirektoratets principper for fradrag i efterlønnen for den såkaldte PAL kompensation
Læs mere
Ferie-/efterlønssagen
02-07-2010
Gennemgang af gamle sager kan koste op mod 25 millioner kroner
Læs mere

Nyhedsarkiv